Dagen efter S’ fødselsdag var en stor dag. Jeg havde endelig bestilt tid hos frisøren. (Dem der har læst med noget tid, kan måske huske at det sker sjældent og at det næsten altid går galt)
Og efter at have hørt så meget godt om frisøren var jeg edderspændt. Og jeg mener, når man betaler 500kr for en klipning, kan det jo ikke blive andet end godt. Vel?
..var hvad jeg troede.
Min mor og jeg sad og snakkede om husets solseng. Og fordi en koloni af hvepse havde taget bo i den matchende hynde skal der købes en ny – det var i hvert fald det jeg konkluderede.
Min mor havde en anden idé.
Efter jeg forleden klippede pandehår på mig selv, startede det faktisk nogle tanker omkring bloggen og (tegnet) identitet. Da jeg begyndte med at blogge gik jeg rimelig meget op i at tegne tøj og frisure som det ændrede sig, men efterhånden fandt jeg frem til mit tegnede jeg, som jeg har holdt fast i siden.
Men alligevel begyndte jeg at tænke: Burde jeg tegne pandehåret? Og fjerne det igen, når det gror ud? Hvad betyder mest for bloggen – at den er naturtro, eller let genkendelig? Så kom jeg i tanke om at det egentlig kunne gå hen og blive noget rigtig rod i forhold til andre optrædende på bloggen..
Fordi, HVIS jeg tegnede det, ville jeg komme til at ligne A..
Men hun har altså faktisk fået gryde. Af nogle også kendt som “munke-frisuren”. (Til mit forsvar er det latterligt svært at tegne. Tegnewise er jeg glad for at den frisure nu er overstået!)
Fordi nu er hun faktisk helt korthåret.
Men det er også indviklet, for P er også korthåret..
Noget helt andet er S. I kender ham med fire hår og et næsten barnagtigt blødt ansigt, men han har faktisk fået briller og har for det meste fuldskæg nu. Men for pokker, det har min far jo også.
Det er nok meget godt at holde sig til vante rammer. Ellers ville I sikkert blive forvirrede.
Havde en vild plan i dag. Mit pandehår gik mig efterhånden til hagen, så snipsnip.
