Tag-arkiv: fald

Vidste ikke jeg havde krøller

Dagen efter S’ fødselsdag var en stor dag. Jeg havde endelig bestilt tid hos frisøren. (Dem der har læst med noget tid, kan måske huske at det sker sjældent og at det næsten altid går galt)

Og efter at have hørt så meget godt om frisøren var jeg edderspændt. Og jeg mener, når man betaler 500kr for en klipning, kan det jo ikke blive andet end godt. Vel?

klippes

..var hvad jeg troede.

klippes2

Et tilbageblik i Den Lille Sorte

Som en nytårshilsen har jeg samlet de mest besøgte, de sjoveste (?) og de tegninger fra året jeg selv synes bedst om. Du kan klikke på billederne for at komme til det oprindelig indlæg, hvis du har lyst.
Jeg startede året hårdt ud med gøre mig selv til grin i al offentlighed.
En situation man sagtens (næsten) kan grine af bagefter (næsten 12 måneder senere).
Jeg havde, ligesom de fleste andre, en vinterperiode med følelserne uden på tøjet.
Men der er altid noget at gøre for en husmor; pligterne skulle også passes. Dermed ikke sagt at man skal være så skide seriøs hele tiden :)
Det var også det år, hvor jeg oplevede en hidtil uset interesse i min fødder.
Det hele startede her, og det er højst sandsynligt den ulækreste føljeton på bloggen til dato.
Men så kom min personlige optur i juni: Jeg tog til Tegneseriebeats og mødte Stinestregen. Av, min forlegenhed.
Min søde ven T inviterede mig endda hans tegneserie-allstar-sejhed:
Men man skal ikke komme her og tro at jeg er rigtig sej. Det vil man hurtigt finde ud af, at jeg ikke her.
F.eks. hvis man tog med mig til Camilla Plums gård på Nordsjælland.
Eller så mig med mine nære venner.
Ahem.. Hvilket punktum.
På trods af mange fine ting, der er sket i årets løb, glæder jeg mig til et helt nyt, ubrugt, blankt år, som forhåbentlig bliver meget bedre end 2012 (ellers banker jeg det).
Rigtig godt nytår til alle jer søde mennesker ude bag skærmene – ja, DIG!
I er uundværlige herinde :)
Pas nu rigtig godt på jer selv og hinanden, men ikke så meget at I ikke får en sjov aften.
Kærlighed herfra.

Slatne ankler

Det er utroligt altså. I fredags faldt jeg i et hul i asfalten og har dermed forvredet min ankel. Igen. Derfor stilheden. Er ærlig talt ved at være godt træt af de der fald (for at det ikke skal være løgn forstuvede jeg også min fod sidste maj). Noget tyder på at jeg bliver nødt til at finde en holdbar løsning på mine vaklende led. Støttehjul? Ja ikke! 

So there I was, just minding my own business..

Jeg fik en usandsynlig god start på dagen forleden. Var netop steget af bussen og var på vej til biblioteket for at skrive opgave. So there I was, just minding my own business.. 
Men pludselig falder jeg over en eller anden obskur metalring, der ligger midt i krydset: 

(The drama.) Det så mere eller mindre sådan her ud, plus/minus en 10kg tung rygsæk i nakken:
Jeg ved ikke med dig, men når jeg kommer til skade (falder i et lyskryds, falder ned af trappen, falder over en sten.. Når jeg falder, altså..) – lige efter hele mit liv flasher for mine øjne – kan jeg pludselig se scenariet for mig. Hvordan jeg kommer RIGTIG slemt til skade, besvimer, brækker knogler etc., og kommer ugevis på hospitalet (eller sygehuset? Hvem ved, et af stederne).
Anyhoo, jeg var sikker på at jeg besvimede et øjeblik, fik hjernerystelse, forskudt rygsøjle, pressede ribben, samt smadret knæ. 

I virkeligheden blev jeg bare gennemblødt og beskidt, og måtte fortsætte fuldstændig ydmyget op på biblioteket. 

Sådan en form for selvudlevering har man sjældent set. 
Jeg graver mig ned nu.