Tag-arkiv: skitse

Søndagstegning: Under vandet

 

 

Farver er der sjældent her på bloggen. Men jeg har forelsket mig i noget turkis vandfarve, som jeg har leget med her på det sidste. Min scanner er desværre ikke den bedste, men det går umiddelbart lige.

I dag er der altså fisketema. Eller undervandstema, om du vil. En lille skitse for hyggens skyld.
Søndagstegning - DenLilleSorte.org

Jeg håber I har haft en forrygende weekend – og at der også er sol på jeres søndag.

Vi ses i næste uge!

Søndagstegning: Eventyr

I dag har jeg leget lidt med nogle af mine fødselsdagsgaver. Jeg er blevet begavet med akvareludstyr så det batter: Jeg er elendig til vandfarver, men vil så gerne blive bedre. Som det ser ud nu, er det vandfarverne der kontrollerer mig mere, end jeg kontrollere dem, og det har jeg det egentlig ikke så trygt med. Så kan jeg bedre lide mine tuscher og penne, der opfører sig, som jeg gerne vil have dem til.

Så altså, dagens søndagstegning er en skitse-agtig sag, der i sin uperfekthed egentlig er lidt charmerende – synes jeg.

Eventyrsskitse - Kira Bang-Olsson

Håber I har haft en herlig weekend :)

Skitselørdag XIII

I dag er en perfekt lørdag. Én af de lørdage hvor man tuller rundt med et smil på læben fordi tingene bare passer sammen. Vejret er yndlingsefterårssmukt, sengetøjet hænger og lufter, lejligheden er ren(-ish), kaffen var god, et par timer med S (dem er der ikke mange af i øjeblikket), og færdiggørelse af tegning. Jeg er glad.

Jeg er også blevet ret glad for mit monster (for nye læsere har han også optrådt her og her). For monster er lidt ulykkelig og utilpasset, lidt for sær til at kaninen helt forstår ham. Så han ligger tit og kigger på stjernerne og bekymrer sig, mens kaninen sover.

Illustration af Kira Bang-Olsson

I øvrigt lægger jeg også til tider små videoer og procesbilleder (sammen med alt muligt andet crap) op på Instagram, så hvis det lyder sjovt kan I følge mig HER.

Rigtig dejlig lørdag til jer <3

Skitselørdag XI

Skitselørdag er i dag forhastet. Forhastet fordi tegningen tog længere tid end forventet, og forhastet fordi jeg står med det ene ben ude af døren. Så kun for jer er min hånd nu så forkrampet at jeg ikke engang kan holde på et vinglas. Dét er opofrelse.

Som man nok kan se er tegningen en del inspireret af John Kenn Mortensen, og den amerikanske Edward Gorey (google ham, hvis du ikke kender ham! Det er en ordre!).

IMG_406-mindre

Klik på tegningen for at se den i meget større med mange flere detaljer.

Hav en strålende lørdag!

Skitselørdag VIII – I skoven igen

Først og fremmest vil jeg gerne sige velkommen til de nye læsere, der er kommet her på det sidste – det er intet mindre end herligt at I har lyst til at kigge med (:

Endnu en sen skitselørdag er over os. Set i bagklogskabens strålende lys var lørdag måske ikke den bedste dag at lave et fast indlæg, da jeg tit er… udsat.. om lørdagen. På den anden side kunne jeg også bare være bedre forberedt. Men så igen….

I dag viser jeg den færdige udgave af en skitse jeg har vist tidligere. Faktisk udviklingen fra første skitse til den færdige illustration – som jeg faktisk forærede min veninde i speciale-gave igår.

i-skoven-skitse

Den allerførste rå skitse.

I Skoven af Kira Bang-Olsson

Illustrationen undervejs – som jeg har vist den før her på bloggen.

Illustration af Kira Bang-Olsson

Den færdige illustration.

Illustration af Kira Bang-Olsson

Illustration af Kira Bang-Olsson

Skitselørdag VII

Dagens lørdagsskitse kommer lidt sent. For en gangs skyld har S og jeg holdt rigtig lørdag med Mads og Monopolet (hella for at være bedste venner med Joof), regn, tegne en masse, hjemmelavet pizza og bare væren. Helt perfekt.

Så derfor er skitsen i dag også helt dugfrisk. Og desværre registreret med min telefon (jeg er altså stadig lørdagsdoven).

Illustration af Kira Bang-OlssonIllustration af Kira Bang-OlssonIllustration af Kira Bang-Olsson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil fortsætte min lørdag med en dårlig film og råben af idiotiske måger. Jeg håber jeres har været lige så god som min.

Skitselørdag VI

Så er det blevet lørdag igen, og derfor tid til endnu en skitse.
Denne har jeg leget med i noget tid, faktisk, og overvejer af hvilken vej den nu skal. Én ting ved jeg: Jeg skal lege videre med kombinationen vandfarve og blæk – det er både pænt og sjovt.

IMG_356

Jeg ønsker jer en dejlig lørdag og en herlig weekend. S og jeg har planlagt “oprydningsweekend” (det bliver vildt), så vores humør er allerede højt
(Forsøger stadig at hive S ud af sengen). Af samme grund bliver her stille imorgen.

Au revoir!