Tag-arkiv: tegning

Live-tegning med 3 på stribe

3 på stribe

Imorgen kl.  20 tegner vi igen live! HenkogtHverdag.dk, Livefralolland.dk og jeg mangler dog jeres input og ideer til hvad vi skal tegne. Så kom glad med forslag! Jeg håber I vil kigge med :) der kommer et link op senere.

NYT // Følg med i aften kl. 20 lige HER!

Søndagstegning: En gave

 

Søndagstegningen er tilbage. Jeg har slet ikke lavet den i dag, for den skulle faktisk gives væk her i weekenden. Min søde mor havde nemlig fødselsdag i tirsdags. Så jeg greb vandfarverne (min nemesis) for at male noget, hun forhåbentlig ville blive glad for.
Min mor elsker sin have, og den er forbundet med mest glæde og gode dele hårdt arbejde. Så jeg har lavet en plakat med haveglæder. Delt op i sæsoner viser den, hvad de forskellige årstider, og nogle måneder, byder på af dejlige ting, ting man skal huske (at nyde), tips og så videre. For i virkeligheden er der gode ting ved alle årstider. Og tænk, undervejs begyndte jeg helt at synes om vandfarverne. Det skal nok blive spændende.

_1016869

_1016853

_1016863Haveglæder - DenLilleSorte.org_1016864Haveglæder - DenLilleSorte.org_1016858
Håber I har haft en fortrinelig weekend – vi ses i næste uge! 


Søndagstegning: Hus

Jeg gjorde det igen. Startede på en tegning, som jeg vidste krævede mange detaljer. Selvom jeg vidste, at jeg ikke helt havde tiden til det. Men mand, jeg gjorde det. Er radbrækket og træt, og har fået taget nogle jævnt dårlige billeder af den. For selvfølgelig er den for stor til min scanner og det er for mørkt til ordentlige billeder. Men I får en røvfuld closeups af detaljerne. Håber faktisk I kan lide den. Søndagstegning - DenLilleSorte.org Søndagstegning - DenLilleSorte.org Søndagstegning - DenLilleSorte.org Søndagstegning - DenLilleSorte.org Søndagstegning - DenLilleSorte.orgSøndagstegning - DenLilleSorte.orgSøndagstegning - DenLilleSorte.org
I øvrigt – tusind tak for jeres spørgsmål til min spørgerunde – glæder mig til at tegne svarene! :)
GO’ søndag aften til jer.

Søndagstegning: My dark friend

 

Så blev det søndag igen. Ugerne farer forbi som var det december og der sker spændende ting i min verden. Det skal I nok høre mere om.

Jeg har savnet at tegne gys. Så det gjorde jeg i dag. S kom hen til mig, kiggede på papiret og sagde: “Nogle gange bliver jeg altså bange for dig… Hvad foregår der inde i dit hovede?”.

Nåh ja.
My dark friend af Kira Bang-OlssonKlik på billedet for at se en større version.

Rigtig god søndag til dig.

Søndagstegning: Under vandet

 

 

Farver er der sjældent her på bloggen. Men jeg har forelsket mig i noget turkis vandfarve, som jeg har leget med her på det sidste. Min scanner er desværre ikke den bedste, men det går umiddelbart lige.

I dag er der altså fisketema. Eller undervandstema, om du vil. En lille skitse for hyggens skyld.
Søndagstegning - DenLilleSorte.org

Jeg håber I har haft en forrygende weekend – og at der også er sol på jeres søndag.

Vi ses i næste uge!

Søndagstegning: Forfra

I dag var jeg gået i gang med en tegning inspireret af novellen bag Hitchcocks The Birds. Det gik skæppe godt. Så godt at jeg tænkte “Det her skal fejres med vandfarve!”. Havde bare lige glemt at vandfarve gør mig hysterisk. Måske mest på grund af min manglende evne til at styre det vandbaserede helvede. Så fik lige ødelagt den tegning. Og startet forfra.
For ikke at tage nogle chancer fik jeg inkluderet nogle af mine yndlingstegneting. Såsom et lille uhyre, bøger og en lille sød én.

Søndagstegning - DenLilleSorte.org

Det gik meget godt. Håber I har haft en dejlig søndag.

Vi livetegner på torsdag

**OBS** Tiden er ændret, og det foregår torsdag d. 18. december!!

Jeg ved godt der er stille herinde. Men den evindelige juletravlhed har indfundet sig, og jeg synes jeg styrter rundt.

Jeg har slet ikke fået fortalt herinde at vi 3 På Stribe (altså Sidsel fra Henkogt Hverdag, Kristina fra Live fra Lolland og jeg selv) livetegner igen på torsdag – altså d. 18.12.! Kl. 20-21 ligesom sidst, og vi smider et link op, hvor I kan se det, når vi kommer tættere på. Send rigtig gerne bud på ting vi kan tegne enten på vores email ( trepaastribe (at) gmail.com ), herinde eller på Facebook. Vi glæder os og det bliver sjovt.

3 på stribe - Live fra Lolland, Henkogt Hverdag & Den Lille Sorte

Så du det ikke sidst, eller har du bare ingen anelse om hvad jeg fabler om, kan du se sidste livetegning på youtube lige HER.