Kategoriarkiv: DenLilleSorte

Jeg er ikke bange.

Lige så længe jeg kan huske har jeg elsket gys. Altså, ikke folk der i et pludseligt øjeblik råber ‘BØH!!’ ind i hovedet på dig, men gyserhistorier, det mørke og makabre. Så jeg har mæsket mig i Stephen King, X-files, gyserradio og -film i mine unge dage. Da jeg kom på universitetet var der en ny verden der åbenbarede sig for mig: Akademisk behandling af horror og det makabre.

Jeg læser stadig gode gyserbøger, både fiktion og teoretiske. Jeg elsker det.

gys1

 

Jeg går næsten i selvsving, når jeg skal finde en god gyserfilm at se når jeg er alene hjemme (for nogen vil ikke se dem sammen med mig).

gys2

Desværre er det som om at min tærskel for gys har ændret sig, eftersom jeg er blevet ældre.

gys3

Det ender som regel med at jeg sidder i et hjørne og koldsveder med en stor kniv. Imens jeg kan høre lyde fra skunken.

Det er pinligt at være blogger

Eller hvad?

Den sidste uge har jeg været på kursus. Kender ikke et øje, så vi introducerer os for hinanden og for underviserne dagligt. I den ombæring har jeg fundet ud af, at uanset hvor glad jeg er for Den Lille Sorte, at have mit eget sted, og hvor stolt jeg faktisk er af mit lille univers, så synes jeg det er helt vildt pinligt at fortælle folk, at jeg har en blog. Du må ikke spørge mig hvorfor, for jeg ved det virkelig ikke.

Måske det har noget at gøre med at jeg også har haft en blog dengang mediet mest fungerede som en fortvivlet og egocentrisk dagbog uden nogen form for kvalitet. Så kan man jo diskutere hvad Den Lille Sorte er.

Det betyder overhovedet ikke at jeg ikke ønsker at blogge, lufter bare min bevidsthed.

athaveenblog

athaveenblog2

athaveenblog3

athaveenblog4

Undskyld

Først havde vi besøg. Så blev jeg syg. Så fik jeg travlt. Og i de to næste uger skal jeg på kursus. Jeg får ikke tegnet så meget som jeg gerne vil, men det kommer forhåbentlig. Indtil videre får I er en stak amerikanske pandekager og et undskyld, direkte fra køretøj i bevægelse.

image

Skitselørdag XI

Skitselørdag er i dag forhastet. Forhastet fordi tegningen tog længere tid end forventet, og forhastet fordi jeg står med det ene ben ude af døren. Så kun for jer er min hånd nu så forkrampet at jeg ikke engang kan holde på et vinglas. Dét er opofrelse.

Som man nok kan se er tegningen en del inspireret af John Kenn Mortensen, og den amerikanske Edward Gorey (google ham, hvis du ikke kender ham! Det er en ordre!).

IMG_406-mindre

Klik på tegningen for at se den i meget større med mange flere detaljer.

Hav en strålende lørdag!

Kildevand

Første gang jeg var i Island forsøgte S at introducere mig til det islandske kildevand. Altså, direkte fra kilden, om jeg så må sige. Jeg var umiddelbart ikke særlig fascineret ved tanken.

kildevand1

Men han overtalte mig, og jeg prøvede.
kildevand2 Og hvor er jeg glad for at jeg prøvede. Jeg har aldrig smagt noget så godt. Ikke engang chips smager så godt. Og det siger alligevel noget. Nu er jeg ellevild med det. Og jeg kan absolut ikke få nok.

kildevand3

I skulle virkelig prøve det.

Bryllupsfin

Okay. Så da jeg endelig havde fået samlet bryllupsoutfit og påført mig det, synes jeg egentlig det var meget godt. Havde både fundet lave høje hæle og underskørt til min sorte kjole.

kjole2

Men altså. Det er svært at vænne sig til at man fylder så meget.

kjole1

Og på toilettet føltes det lidt som om jeg havde bygget en rede af tyl.

kjole3 Og så er det i øvrigt ikke skide behageligt at sidde på tyl, når det er varmt. Var faktisk overrasket over hvor få brændemærker jeg havde på røven, da jeg fik installationen af om aftenen.