Denne weekend var S og jeg i fuld gang med at beskære havens træ. Havde sygt ondt i kroppen dagen efter (og dagen efter den)….
Havewiz
1 svar
Kategoriarkiv: Folk
Det værste den dag
Det var en mørk og stormfuld tirsdag. Jeg sad i bussen. I et af “samtale-sæderne” med min weekendtaske på vej til togstationen. Ud af det blå sætter en ung mand sig foran mig. Jeg forsøger at fylde så lidt som muligt, selvom disse sæder er notoriske for at have for lidt benplads.
Efter et par minutter flytter han på sig, og pludselig rører hans knæ mit.
Jeg venter på at han trækker benet til sig, men det sker ikke.
Stemningen bliver meget trykket.
Jeg forsøger at flytte mit ben, men der er ikke mere plads. Som for at gøre situationen endnu mere ubærlig, støtter han pludselig sit knæ så tungt mod mit, at jeg rammer hans sidemakkers knæ. Man kan nu tale om en regulær “akavet knæ-sandwich”.
Som sveden perler på min pande, drømmer jeg om den korrekte reaktion. Han burde sættes på plads.
Men i stedet falder jeg nærmest ud af bussen af iver over at nå mit stoppested. Hvis bare jeg havde sagt noget. Hvis bare nogen havde gjort noget… Hvis bare….
Del:
Den bevidste forbruger
Striber i skuffen: Lilje og alle de andre
Om fredagen
Det var fredag. Jeg havde kæmpet mig igennem horder af irriterende mennesker..
..igennem alenlange køer..
..og måtte kæmpe mig gennem, naturligvis, modvind..
Jeg ville bare gerne hjem.
På vejen hjem går jeg forbi en kvinde der klamrer sig til en flaske hvidvin, med et anstrengt udtryk i øjnene.
Da gik det op for mig..
At fredag er det tidspunkt, hvor vi alle egentlig vil det samme..
Hjem.
Del:
Støvsuge versus ikke at støvsuge
Når det er okay ikke at have støvsuget: Når man får bedste venner på besøg
Når det ikke er okay ikke at have støvsuget: Når de bedste venner har babybørn.
Del:
3 irriterende ting du gør på din arbejdsplads
Endnu en ting om shopping..
Om mænd og ting der ikke virker
Forleden var jeg hoppet med en bybus. Inden jeg selv kunne klippe mit klippekort, måtte jeg vente på en høj herre, der selv skulle klippe. Men maskinen ville ikke tage kortet. 
Så logisk nok slog han på maskinen. Altså, ikke hårdt, men alligevel et godt slag med forventningen om at det ville fixe maskinen. (Det viste sig i øvrigt at kortet var vendt forkert, så den var slet ikke i stykker – dermed fandt vi heller aldrig ud af om slaget ville have hjulpet).
Resten af turen hjem kom jeg til at tænke mere over slaget. At det faktisk er noget de fleste (hvis ikke alle – glædelig generalisering) mænd gør. Og altid har gjort, når tingene ikke virker.
Lad mig eksemplificere:
Min søster kunne så fortælle mig at mine nevøer også er begyndt på det, når tingene ikke virker som de gerne vil have dem til.
Overraskende som tingene kommer ‘full circle’.
Del:
Det er jo alle andres skyld
–bestemt ikke min. At alle er så belastende.
S og jeg var til koncert for en uges tid siden, og vi havde glædet os.
Og i starten var det ok. Du ved, folk skubbede lidt hist og her, stødte ind i én..
Men efterhånden blev folk bare mere trælse. Kom til at stå ved siden af en dansende fister, der synes det var herligt at støde ind i mig i musikkens rytme.
Men det blev værre…
Jeg var 1 gram selvtillid fra at have skældt nogen hæd og ære fra. Nedenstående billede er for de sartere sjæle, hvis du klikker på det kommer du til den originale version med ret grimt sprog. Nu er du advaret.
Jeg nøjedes med at hyperventilere og råbe af S i 5 minutter efter vi var kommet ud.
Er der bare mig der er blevet ældre og mere fragil? Eller ER det alle andre som blivere mere og mere irriterende? Jeg ved godt, hvad jeg lægger mine penge på.
