Jeg legede med lego med mine nevøer (der var både pirater, skattekister, vilde biler, Egypten og store våben indblandet). Endnu en gang blev jeg mindet om at jeg bliver nødt til at kontrollere mit sprog lidt i nærheden af sådan nogle størrelser.
Altså. Nogen skal vel lære dem at bande. Ikke?
Så er det blevet lørdag igen, og derfor tid til endnu en skitse.
Denne har jeg leget med i noget tid, faktisk, og overvejer af hvilken vej den nu skal. Én ting ved jeg: Jeg skal lege videre med kombinationen vandfarve og blæk – det er både pænt og sjovt.
Jeg ønsker jer en dejlig lørdag og en herlig weekend. S og jeg har planlagt “oprydningsweekend” (det bliver vildt), så vores humør er allerede højt
(Forsøger stadig at hive S ud af sengen). Af samme grund bliver her stille imorgen.
Au revoir!
For to år siden mistede jeg en dejlig ven. Han ville være fyldt 29 i dag. Jeg mindes ham tit og savner ham oftere.
Når man mister får man et knugende hul af savn i maven.
Men heldigvis fungerer hjertet som en skattekiste fyldt med gode minder og kærlighed, som man aldrig mister.
Forleden havde jeg T på besøg til øller. Det er smadderhyggeligt, især fordi han kan finde på at spørge:
Og det er altid vældig hyggeligt. Især når man både får øl og hører Bamse og Kylling imens.
Nogle gange glemmer jeg bare, at jeg faktisk synes det er sjovest at tegne alene.
For der er ikke nogen man kan sammenligne sine evner med.
Jeg havde fundet et nyt DIY-projekt, som teknisk set var ret enkelt. Det handlede egentlig bare om at male et lille bitte tv-bord.
Jeg hader skunken. Så meget at jeg ALDRIG åbner dørene dertil. Så meget at S ved at han altid kan gemme mine gaver derine, fordi der ingen chance er for at jeg roder mig derind.
Men siden han ikke lige var i stand til at finde den der maling til mig, og jeg VIRKELIG gerne ville igang, så var der jo ingen vej udenom.
Lettelsen var håndgribelig. Jeg var fanme stolt af mig selv.
Det var bare som om S ikke oplevede helt samme entusiasme. Som om han ikke helt fattede hvordan mit liv var forandret? Måske var det fordi han nu kunne se, hvordan mit behov for beskyttelse nu har ændret sig?
Vaskeægte skitse. Af en sær undulat. You’re welcome.
Hav en forrygende lørdag, yndlingslæsere.
Dagen efter S’ fødselsdag var en stor dag. Jeg havde endelig bestilt tid hos frisøren. (Dem der har læst med noget tid, kan måske huske at det sker sjældent og at det næsten altid går galt)
Og efter at have hørt så meget godt om frisøren var jeg edderspændt. Og jeg mener, når man betaler 500kr for en klipning, kan det jo ikke blive andet end godt. Vel?
..var hvad jeg troede.
S havde slemme tømmermænd. Jeg besluttede mig for at være den søde kæreste og spørge, hvad han ville have fra Fakta.
Normalt plejer jeg jo at købe muligt sundt udover chips, så folk ikke tror jeg kun er i Fakta for at købe chips. Men jeg havde jo lige købt ind, så vi manglede slet ikke noget.. Det er lidt ligesom kun at købe toiletpapir og bind, og så stå og mærke folks blikke i nakken, når de tænker konkluderer på ens indkøb.
Jeg kunne med andre ord mærke presset.
Med både varme og familiebesøg fungerer mit hovede ej så godt. Derfor har der været meget langt mellem opdateringerne her på det sidste. Derfor blev gårsdagens Skitselørdag til dagens skitsesøndag.
Og fordi aftenen for mit vedkommende står på gyserfilm, kommer her et par gyserinspirerede hurtigskitser.
Kan I anbefale en god gyser? Purleeees?