But why

Hvorfor er det, at når man er frisk-badet, pængjort og i et charmerende humør, møder man aldrig folk man kender..
Men derimod, når man er ude uden krigsmaling, af tvivlsom renlighed og lige så godt kunne have “Jeg kan ikke lide mennesker” skrevet i panden, så møder man folk i hobetal?

Og så var der det der speciale..

 
Folk spørger tit, og jeg er altid lidt spændt på hvordan de reagerer.. Har en række forestillinger, der inkluderer folk der bakker væk i skræk..
Men den bedste følelse er, når folk bare synes det er fedt, istedet for at glo på én i stilhed.
Det allerbedste er når folk kender én så godt, at de har det på fornemmeren.

 

Hvem ER jeg?

Som sagt, så sad vi der og nød foredraget med Stine.
Hvad jeg ikke umiddelbart havde set komme, var, at jeg syntes at genkende noget andet end Stine’s egen streg i én af tegningerne, hun viste frem. Og jo, sørme om hun ikke havde givet spalteplads til Den Lille Sorte!
Fine Stine viste én af tegningerne, jeg havde lavet, efter at have mødt hende sidste år.. Blev pludselig MEGET rød i hovedet og meget lille.
Jeg ved ikke, hvorfor. Men når jeg presset til yderkanten af følelsesregistret, begynder jeg at tvivle på min egen eksistens og alt der har noget med den at gøre..
Jeg endte med at sige tak på trods af tomatkulør og stammen – og det viste sig, at min formodning var sand: Det er sgu mig der har Den Lille Sorte!
Ps. Ville være sikker på at jeg tegnede min rødmen sådan at man kunne forstå det, så jeg googlede ‘rødme’. Kan ikke anbefales.
Pps. Stine er sød.

Når man endelig træder udenfor hulen..

Jeg kommer ikke så meget ud, disse speciale-dage. Så når jeg endelig skal noget, får skroget hele armen.
Forleden var jeg med en veninde oppe på vores elskede Kaserne og høre Stine holde foredrag. Pudset og fin blev jeg inspireret af foredraget..
 Fantastisk dag (der kommer en opfølgning). Bare skide ærgeligt at den skal sluttes af med at man finder en plet på den mørkegrå bluse man har haft på hele dagen (været fin til foredrag i), fordi man har hældt mælk ned af maven. Øv.

I dag – Facebook, imorgen – resten af verden!

Så oprandt dagen.
Dagen hvor Den Lille Sorte fik sin helt egen side på det der voldsomme Facebook.
(Havde aldrig troet af jeg kunne svede SÅ meget i hænderne)
I er vældig velkomne til at komme over og sige, ‘synes godt om’ eller like, eller hvad I nu har lyst til :)