At udforske sine grænser

Det er lidt grænseoverskridende, egentlig, at vise mit hår som det i virkeligheden ser ud, fordi jeg fordet meste tegner det knold. Men det er nu gået så vidt at jeg må gøre noget ved manken.
Intet ved denne tegning lyver. Har egentlig ikke noget imod at have langt hår, men det knuder og ser dumt ud, og de etager jeg fik klippet i for et år siden er selv blevet så langhårede at man skulle to vi samlede sammen til en parykbutik.
Problemet er bare at jeg simpelthen ikke bryder mig om at tage til frisør, for de forstår konsekvent ikke hvad jeg vil, selvom jeg har billeder med. Så det skal nok blive interessant imorgen, hvor helvede bryder løs.
Håber bare ikke at ende sådan her (og ja, det er sket før).

REN

Jeg har sådan en ting med rengøringsmidler. Især nye og uprøvede rengøringsmidler. De giver mig en øjeblikkelig trang til at gøre rent (hvilket kan været ret praktisk).
Efter vores støvsuger gik i stykker forleden og vi derfor måtte købe en ny (til 700kr, overvej hvor mange fodmasker man kunne have købt for de penge!), kan jeg nu konstatere at nye støvsugere virker på samme måde. Fik med det samme støvsuget hele lejligheden og nød helt ubeskriveligt lyden af sand i støvsugerrøret.

Konklusion

Nu har jeg efterhånden gennemgået alle stadier i hamskiftet af mine fødder (hah! klamt). Der er ikke så meget andet at sige end at mine fødder er fine og babyagtige (altså ligesom babyers fødder, ikke fordi mine fødder er formet som babyer, wtf.). Jeg anbefaler processen!

 

Hver eneste gang

Det er næsten altid det samme når vi griller (på den gode måde). Det tager altid længere end forventet, så jeg er ved at kradse af af sult (jo) og øllen slår lidt hårdere på den tomme mave. 
Så når der endelig kommer mad, ÆDER jeg. Og ALT er fantastisk.
Og selvom man har fået mad så slår øllen (eller rosévinen) stadig hårdt….

Man skulle ikke tro det efter det sidste indlæg om ost.

Hilsen fra solen

I dag kommer indlægget lidt senere af den simple grund at jeg har sluttet mig til resten af AU’s studerende til årets Kapsejlads – find mig midt på plænen med en kold øl i solen. 

(Jeg har altid gerne ville være med på Instagram, men hader smartphones og iPhones, så vi gør det bare på en anden måde)

Nye prioriteter

Da mine forældre kom på besøg havde de også et mini-drivhus med til os. 
Så lige så snart det var tørt udenfor søndag var vi alle igang.
Indtil videre står der kun en lille tomatplante og en spand basilikum, men det er nok til at jeg bruger alle mine vågne timer til at hænge ud med hovedet i drivhuset. 
Jeg elsker forår!