Åh søndag aften. Glæden ved en fyldt notesbog med inspiration og citater til tegninger fra cava-aften. Og skuffelsen ved at finde ud af at det er fuldstændig ulæseligt, uforståeligt og ubrugeligt.
Åh cava, min gamle ven.
Det er ret svært at vende tilbage efter et indlæg som det foregående. Men nu prøver jeg uanset.
Livet vender så småt tilbage til det normale – eller, det påtvinges man i hvert fald, når man starter næstsidste semester på ens uddannelse. Der har absolut været lyspunkter i de tre måneder, jeg har været væk. Det allerstørste var for en lille uge siden, da min bedste veninde fødte sin anden søn og jeg fik lov til at være med til fødslen.