Ikke nok med at vinen var kold, så måtte vi desværre vente længe mellem vores retter.
Det var med rumlende maver og glad forventning at den endelig kom.
Men altså. Det var tilsammen måske ét æble i skiver. Med dryp af karamel. Og hvad der lignede krummer fra bunden af ovnen. Jeg er slet ikke fancy nok til at være med på det der.
Og det forsvandt alt for hurtigt.
Kender følelsen… Altså sulten, når man har spist de to bønner. Ja bevares! De var anrettet flot over kors med drys og det hele. Men jeg tror de lagde sig parallelt i min mave… Den bad i hvert fald om mere selvom tallerknen var tom…
Jeg kan umuligt gøre mig klog på små portioner. Synes faktisk det er urimeligt. Især når det faktisk smager fint.