Kategoriarkiv: Hvad er meningen?

Det jeg lærte på karrieremesse

I sidste uge tog jeg med en veninde på karrieremesse her i Aarhus. Det var en lærerig oplevelse. Vi startede med at stille os i kø til at få taget portræt til CV. Fotografen var dog ikke enig i mit valg af accessories.

Karrieremesse - DenLilleSorte.org

Jeg har ikke modtaget billedet endnu, men jeg har nu heller ikke de store forventninger til det. Forventer lidt noget i den her retning:

Karrieremesse - DenLilleSorte.org

Egentlig troede jeg også at virksomhederne i standene ville føre ordet. Det gjorde de ikke.

Karrieremesse - DenLilleSorte.org

Heldigvis var min veninde bedre til at smalltalke end jeg. Så jeg kunne bruge tiden fornuftigt på at fokusere på følelsen af at mine arme pludselig var utroligt lange.

Karrieremesse - DenLilleSorte.org

Jeg fandt også ud af, at når man tager på karrieremesse følger der en særlig uniform. Nemlig som minimum en skjorte, så man kan se rigtig karrieremindet og professionel ud. Sådan en havde jeg heller ikke på.

Karrieremesse - DenLilleSorte.org

Jeg tvivler lidt på, at jeg tager med en anden gang….

Det værste den dag

Det var en mørk og stormfuld tirsdag. Jeg sad i bussen. I et af “samtale-sæderne” med min weekendtaske på vej til togstationen. Ud af det blå sætter en ung mand sig foran mig. Jeg forsøger at fylde så lidt som muligt, selvom disse sæder er notoriske for at have for lidt benplads.Det værste den dag - DenLilleSorte.org

Efter et par minutter flytter han på sig, og pludselig rører hans knæ mit.

Det værste den dag - DenLilleSorte.org

Jeg venter på at han trækker benet til sig, men det sker ikke.

Stemningen bliver meget trykket.

Det værste den dag - DenLilleSorte.org

Jeg forsøger at flytte mit ben, men der er ikke mere plads. Som for at gøre situationen endnu mere ubærlig, støtter han pludselig sit knæ så tungt mod mit, at jeg rammer hans sidemakkers knæ. Man kan nu tale om en regulær “akavet knæ-sandwich”.

Det værste den dag - DenLilleSorte.org

Som sveden perler på min pande, drømmer jeg om den korrekte reaktion. Han burde sættes på plads.

Det værste den dag - DenLilleSorte.org

Men i stedet falder jeg nærmest ud af bussen af iver over at nå mit stoppested. Hvis bare jeg havde sagt noget. Hvis bare nogen havde gjort noget… Hvis bare….

Det værste den dag - DenLilleSorte.org