Nogle gange savner jeg mit lange hår….
Mest fordi det ville være perfekt til at skræmme livet af mine naboer.
Nogle gange savner jeg mit lange hår….
Mest fordi det ville være perfekt til at skræmme livet af mine naboer.
For lidt tid siden skulle jeg til frisør. Den læser der måske har været med i laarng tid kan måske huske at det ikke altid går godt. Sjældent faktisk. (Se f.eks. her og her)
For at friste skæbnen lidt ud over det sædvanlige, legede jeg med tanken om at få en del kortere hår (det gik før næsten til nummi). Ironisk nok er det denne dag af alle, på vej til frisøren, at fremmed dame roser mit hår.
Så brugte min transporttid på at betvivle mig selv.
Heldigvis var frisørpigen vældig sød og fornuftig, og syntes helt klart at hestehalen skulle kappes. Så det blev den.
Og er glad. Så glad. Men når man er vant til at ha’ knold hele tiden, skal man vænne sig til kort hår. Så man skal afprøve ting.
Og det er absolut ikke alle ting der er lige succesfulde.
(Ved ikke lige hvor fedt det i øvrigt er at blive sammenlignet med sådan nogle herrer: 1 & 2 .. Tak kæreste.)
Behåret mad er det nye shit.
Dagen efter S’ fødselsdag var en stor dag. Jeg havde endelig bestilt tid hos frisøren. (Dem der har læst med noget tid, kan måske huske at det sker sjældent og at det næsten altid går galt)
Og efter at have hørt så meget godt om frisøren var jeg edderspændt. Og jeg mener, når man betaler 500kr for en klipning, kan det jo ikke blive andet end godt. Vel?
..var hvad jeg troede.
Min mor og jeg sad og snakkede om husets solseng. Og fordi en koloni af hvepse havde taget bo i den matchende hynde skal der købes en ny – det var i hvert fald det jeg konkluderede.
Min mor havde en anden idé.
Sidste weekend var jeg i byen med T og et par af hans venner. Vi endte et sted hvor de spillede ok 80’er rock. Jeg var ret imponeret over forsangeren..
…s hår.
Efter jeg forleden klippede pandehår på mig selv, startede det faktisk nogle tanker omkring bloggen og (tegnet) identitet. Da jeg begyndte med at blogge gik jeg rimelig meget op i at tegne tøj og frisure som det ændrede sig, men efterhånden fandt jeg frem til mit tegnede jeg, som jeg har holdt fast i siden.
Men alligevel begyndte jeg at tænke: Burde jeg tegne pandehåret? Og fjerne det igen, når det gror ud? Hvad betyder mest for bloggen – at den er naturtro, eller let genkendelig? Så kom jeg i tanke om at det egentlig kunne gå hen og blive noget rigtig rod i forhold til andre optrædende på bloggen..
Fordi, HVIS jeg tegnede det, ville jeg komme til at ligne A..
Men hun har altså faktisk fået gryde. Af nogle også kendt som “munke-frisuren”. (Til mit forsvar er det latterligt svært at tegne. Tegnewise er jeg glad for at den frisure nu er overstået!)
Fordi nu er hun faktisk helt korthåret.
Men det er også indviklet, for P er også korthåret..
Noget helt andet er S. I kender ham med fire hår og et næsten barnagtigt blødt ansigt, men han har faktisk fået briller og har for det meste fuldskæg nu. Men for pokker, det har min far jo også.
Det er nok meget godt at holde sig til vante rammer. Ellers ville I sikkert blive forvirrede.
Jeg har i noget tid overvejet at skifte retning med det der garn. Når man altid har det i en knold, hvad er pointen så i langt hår? (Og det overdrevne forbrug af balsam).
Men….
(Lad os bare sige, at det er derfor jeg ikke har gjort det endnu. Og ikke på grund af angsten for at smadre mit hår fuldstændigt.)