Jeg er ikke bange.

Lige så længe jeg kan huske har jeg elsket gys. Altså, ikke folk der i et pludseligt øjeblik råber ‘BØH!!’ ind i hovedet på dig, men gyserhistorier, det mørke og makabre. Så jeg har mæsket mig i Stephen King, X-files, gyserradio og -film i mine unge dage. Da jeg kom på universitetet var der en ny verden der åbenbarede sig for mig: Akademisk behandling af horror og det makabre.

Jeg læser stadig gode gyserbøger, både fiktion og teoretiske. Jeg elsker det.

gys1

 

Jeg går næsten i selvsving, når jeg skal finde en god gyserfilm at se når jeg er alene hjemme (for nogen vil ikke se dem sammen med mig).

gys2

Desværre er det som om at min tærskel for gys har ændret sig, eftersom jeg er blevet ældre.

gys3

Det ender som regel med at jeg sidder i et hjørne og koldsveder med en stor kniv. Imens jeg kan høre lyde fra skunken.

4 tanker om "Jeg er ikke bange."

  1. ditasternfend

    Jeg har det helt på samme måde. Elsker også gyserfilm, -bøger, -serier osv. Er kæmpe X-Filesfan, men er altså også blevet lidt af et bløddyr, her på det sidste. Prøver dog at kæmpe imod. Det værste der kunne ske, for mig, ville være at jeg en dag tænkte: Nej, jeg tør simpelthen ikke se den næste Paranormal Activity.

    Svar
    1. Kira Forfatter

      Det er vigtigt at kæmpe imod! Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden gys. (Ps. jeg ælsker også Paranormal Activity!)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *