Jeg har sagt det før. Jeg er stor fan af vintermånederne. Med næsten alt de indebærer.
For en gangs skyld havde S og jeg en lørdag aften uden planer, så vi satte os til rette i Hulen (vores stue som er indrammet af skråvægge og bogstabler) med spil og hygge. Nogle gange når det bliver rigtig hyggeligt (eller det begynder at sne) kan jeg slet ikke indeholde det, og bliver virkelig rastløs og fyldt med kærlighed.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver hvis vi får sne.
En af de første gange jeg var på webcam med Kristina og Sidsel begik jeg den “fejl” at få et glas godt øl mens vi snakkede. S og jeg kan nemlig godt lide specialøl, og nyder det engang imellem. Også på hverdage.
Det har udviklet sig til en særlig mistro overfor alle drikkevarer jeg siden har indtaget, mens vi har holdt møder. Om det er i cola-dåser eller krus.
Så jeg fortalte dem slet ikke at jeg nød et rigtig godt glas øl, da vi var færdige med at lave vores trailer, sidste onsdag. De skulle jo nødig tro at jeg drikker hele tiden.
Weekenden var meget stille for bloggens vedkommende. Vi havde nemlig både gæster og planer søndag.
S havde spurgt mig om jeg ville hjælpe med at være vejviser til Hjerteløbet igår. Efter megen betænkningstid (det var jo søndag morgen, ik..) sagde jeg ja. Og valgte naturligvis at drikke gode mængder vin og øl dagen inden med venner og god mad.
Det virkede som en god idé på det tidspunkt. Ikke så meget søndag kl 8.
Heldigvis fik vi os snøvlet afsted. Og jeg fik smilet pænt til ALLE løberne. Synes det var lidt for akavet at råbe af dem, ligesom alle de andre gjorde.
Fejrede successen med en lang lur på sofaen, hvor jeg snorkede så højt at jeg vågnede. Flere gange.
Forleden havde jeg T på besøg til øller. Det er smadderhyggeligt, især fordi han kan finde på at spørge:
Og det er altid vældig hyggeligt. Især når man både får øl og hører Bamse og Kylling imens.
Nogle gange glemmer jeg bare, at jeg faktisk synes det er sjovest at tegne alene.
For der er ikke nogen man kan sammenligne sine evner med.
Jeg bruger stadig “DU er..”-joken. Det er mit svar til alt, og jeg synes stadig det er sjovt.
Jeg bevæger mig nogle gange ud på et sidespor, og den kan være grov, men det er i bund og grund stadig sjovt.
Igår da vi sad og nød aftensolen i vinduet læste S op fra sin øldåse.
Jeg lyver ikke, jeg har sjældent grinet så meget af mine egne jokes som af den.
Forleden var jeg til fest. Hvor jeg naturligvis havde taget for få, men gode, øl med. Jeg var allerede lidt skuffet (over min ringe evne til at vurdere mit eget ølindtag). Men så gjorde A mig opmærksom på noget grusomt.
Først blev jeg paf, og lidt såret. Men så begyndte jeg at føle mig olm..
Jeg ville mægtig gerne være overskudstypen der tager den slags med et smil. Men det er jeg ikke.
Sådan havde jeg lyst til at gøre. Og sådan burde jeg have gjort. Istedet surmulede jeg i et hjørne (og drak mig i hegnet med halv/halv gin og tonic).
Lad vær med at røre min Ale nr. 16.
