Tag-arkiv: Stinestregen

Hvem ER jeg?

Som sagt, så sad vi der og nød foredraget med Stine.
Hvad jeg ikke umiddelbart havde set komme, var, at jeg syntes at genkende noget andet end Stine’s egen streg i én af tegningerne, hun viste frem. Og jo, sørme om hun ikke havde givet spalteplads til Den Lille Sorte!
Fine Stine viste én af tegningerne, jeg havde lavet, efter at have mødt hende sidste år.. Blev pludselig MEGET rød i hovedet og meget lille.
Jeg ved ikke, hvorfor. Men når jeg presset til yderkanten af følelsesregistret, begynder jeg at tvivle på min egen eksistens og alt der har noget med den at gøre..
Jeg endte med at sige tak på trods af tomatkulør og stammen – og det viste sig, at min formodning var sand: Det er sgu mig der har Den Lille Sorte!
Ps. Ville være sikker på at jeg tegnede min rødmen sådan at man kunne forstå det, så jeg googlede ‘rødme’. Kan ikke anbefales.
Pps. Stine er sød.

Når man endelig træder udenfor hulen..

Jeg kommer ikke så meget ud, disse speciale-dage. Så når jeg endelig skal noget, får skroget hele armen.
Forleden var jeg med en veninde oppe på vores elskede Kaserne og høre Stine holde foredrag. Pudset og fin blev jeg inspireret af foredraget..
 Fantastisk dag (der kommer en opfølgning). Bare skide ærgeligt at den skal sluttes af med at man finder en plet på den mørkegrå bluse man har haft på hele dagen (været fin til foredrag i), fordi man har hældt mælk ned af maven. Øv.

Et tilbageblik i Den Lille Sorte

Som en nytårshilsen har jeg samlet de mest besøgte, de sjoveste (?) og de tegninger fra året jeg selv synes bedst om. Du kan klikke på billederne for at komme til det oprindelig indlæg, hvis du har lyst.
Jeg startede året hårdt ud med gøre mig selv til grin i al offentlighed.
En situation man sagtens (næsten) kan grine af bagefter (næsten 12 måneder senere).
Jeg havde, ligesom de fleste andre, en vinterperiode med følelserne uden på tøjet.
Men der er altid noget at gøre for en husmor; pligterne skulle også passes. Dermed ikke sagt at man skal være så skide seriøs hele tiden :)
Det var også det år, hvor jeg oplevede en hidtil uset interesse i min fødder.
Det hele startede her, og det er højst sandsynligt den ulækreste føljeton på bloggen til dato.
Men så kom min personlige optur i juni: Jeg tog til Tegneseriebeats og mødte Stinestregen. Av, min forlegenhed.
Min søde ven T inviterede mig endda hans tegneserie-allstar-sejhed:
Men man skal ikke komme her og tro at jeg er rigtig sej. Det vil man hurtigt finde ud af, at jeg ikke her.
F.eks. hvis man tog med mig til Camilla Plums gård på Nordsjælland.
Eller så mig med mine nære venner.
Ahem.. Hvilket punktum.
På trods af mange fine ting, der er sket i årets løb, glæder jeg mig til et helt nyt, ubrugt, blankt år, som forhåbentlig bliver meget bedre end 2012 (ellers banker jeg det).
Rigtig godt nytår til alle jer søde mennesker ude bag skærmene – ja, DIG!
I er uundværlige herinde :)
Pas nu rigtig godt på jer selv og hinanden, men ikke så meget at I ikke får en sjov aften.
Kærlighed herfra.