Kategoriarkiv: Hvad er meningen?

..og så begyndte jeg på suppekur

P har fået mig overtalt til synkron suppekur. Målet er udrensning og en art ‘nulstilling’ af krop. Så derfor æder vi kålsuppe i en uge, kun i selskab af dage med grøntsager og frugt. I vores planlægning havde vi ikke lige overvejet indkøb, så det skulle foretages på kurens 1. dag – og dermed på tomme maver. Vi syntes det var en god idé at tage i Bilka. Det var det ikke.

kur2

Men var så klar da jeg kom hjem med mine übersunde indkøb. Og ville ærlig talt ønske at flere havde set mig købe ind.

kur1

Om eftermiddagen havde jeg næsten givet op på livet.

kur3

I dag, kurens 2. dag, kører det ok. Måske er det udsynet til en stor bagekartoffel med SMØR i aften, det gør det muligt (Det er altså kuren der siger, jeg godt må).

Jeg er ikke bange.

Lige så længe jeg kan huske har jeg elsket gys. Altså, ikke folk der i et pludseligt øjeblik råber ‘BØH!!’ ind i hovedet på dig, men gyserhistorier, det mørke og makabre. Så jeg har mæsket mig i Stephen King, X-files, gyserradio og -film i mine unge dage. Da jeg kom på universitetet var der en ny verden der åbenbarede sig for mig: Akademisk behandling af horror og det makabre.

Jeg læser stadig gode gyserbøger, både fiktion og teoretiske. Jeg elsker det.

gys1

 

Jeg går næsten i selvsving, når jeg skal finde en god gyserfilm at se når jeg er alene hjemme (for nogen vil ikke se dem sammen med mig).

gys2

Desværre er det som om at min tærskel for gys har ændret sig, eftersom jeg er blevet ældre.

gys3

Det ender som regel med at jeg sidder i et hjørne og koldsveder med en stor kniv. Imens jeg kan høre lyde fra skunken.

Bryllupsfin

Okay. Så da jeg endelig havde fået samlet bryllupsoutfit og påført mig det, synes jeg egentlig det var meget godt. Havde både fundet lave høje hæle og underskørt til min sorte kjole.

kjole2

Men altså. Det er svært at vænne sig til at man fylder så meget.

kjole1

Og på toilettet føltes det lidt som om jeg havde bygget en rede af tyl.

kjole3 Og så er det i øvrigt ikke skide behageligt at sidde på tyl, når det er varmt. Var faktisk overrasket over hvor få brændemærker jeg havde på røven, da jeg fik installationen af om aftenen.

Evighedsprojekt

For laaaarng tid siden fixede vi jo det der vitrineskab. (læg lige mærke til hvor overskudsagtigt “fixede” lyder). Det eneste vi ikke fixede, var grebene, håndtagene, på skabet. Så det skulle vi finde.

vitrine1

Det er bare lidt lissom vi ikke har samme opfattelse af, hvad vitrineskabet skal udstråle..

vitrine2
vitrine3

Needless to say, vi er stadig ikke nået til enighed.