Kategoriarkiv: Folk

Hope for mankind

2 svar
Forleden skulle jeg en tur med bussen. Like any other day.
Så jeg stod der og ventede på at komme af bussen. Jeg mærkede en mands øjne i nakken, og syntes ærlig talt det var ret irriterende. Bryder mig ikke om når folk stirrer uhæmmet.
Men så sagde han noget til mig, som jeg ikke kunne høre, og jeg ville egentlig gerne bare af bussen, da jeg ikke var i humør til mærkelige fremmede mennesker..
Men da han så gentog det han havde sagt, fik jeg lidt røde øre…
Fik heldigvis i min forlegenhed sagt ‘i lige måde’..
Sådan noget helt tilfældig venlighed er ualmindelig dejligt. Endte med at stige af bussen med et stort smil, varme i hjertet og lidt håb for menneskeheden (som ellers ikke imponerer mig synderligt).
Husk at smile til fremmede, måske også sige ‘god jul’ – du kan redde nogens dag :)

Misforstået menneske

Skriv et svar
Det gik faktisk meget godt forleden hos til frisøren. Bortset fra da hun pludselig afbryder mig og spørger:
Der var tydeligvis ikke fordi hun var imponeret. Og nej, jeg farver ikke mine øjenbryn…
Men anyhoo, mit hår er nu sund og pænt.
(Næsten for sundt og pænt…)

So there I was, just minding my own business..

4 svar
Jeg fik en usandsynlig god start på dagen forleden. Var netop steget af bussen og var på vej til biblioteket for at skrive opgave. So there I was, just minding my own business.. 
Men pludselig falder jeg over en eller anden obskur metalring, der ligger midt i krydset: 

(The drama.) Det så mere eller mindre sådan her ud, plus/minus en 10kg tung rygsæk i nakken:
Jeg ved ikke med dig, men når jeg kommer til skade (falder i et lyskryds, falder ned af trappen, falder over en sten.. Når jeg falder, altså..) – lige efter hele mit liv flasher for mine øjne – kan jeg pludselig se scenariet for mig. Hvordan jeg kommer RIGTIG slemt til skade, besvimer, brækker knogler etc., og kommer ugevis på hospitalet (eller sygehuset? Hvem ved, et af stederne).
Anyhoo, jeg var sikker på at jeg besvimede et øjeblik, fik hjernerystelse, forskudt rygsøjle, pressede ribben, samt smadret knæ. 

I virkeligheden blev jeg bare gennemblødt og beskidt, og måtte fortsætte fuldstændig ydmyget op på biblioteket. 

Sådan en form for selvudlevering har man sjældent set. 
Jeg graver mig ned nu.

Prioriteter

4 svar
Jeg bryder mig ikke om folk fra Amnesty (eller de 100 andre slags ‘gadesælgere’, der findes på strøget i Århus). Jeg siger konsekvent nej. 
Ps. For at jeg ikke fremstår som en egoistisk poptøs, skal det måske siges at jeg støtter hvor jeg føler jeg kan, og betaler ligeledes et månedligt bidrag til en udvalg organisation. 
Pps. Jeg siger sjældent nej, fordi jeg rent faktisk skal shoppe, men derimod fordi jeg er imod at blive stoppet på gaden, mens jeg går rundt i min egen verden. Især fordi det kan ske helt op til 5 gange på en tur på strøget. Altså, really?

Altså… Virkelig? Porno?

Skriv et svar
Som I sikkert har fundet ud af efterhånden, spenderer jeg 80% af min tid på universitetsbiblioteket i øjeblikket. Og man skulle ikke tro det, men man oplever mange interessante ting deroppe (ikke et ord om at det eventuelt kunne være fordi man keder røveren ud af bukserne deroppe..). Eksempelvis har jeg efter en del semestre fundet ud af, at hvis du gerne vil have en ordentlig plads, skal du komme inden biblioteket åbner (kl. 9, red.). Hvad ingen fortalte mig om, var mængden af mennesker, der står i kø allerede 8:50. 
Vi snakker Magasin-udsalg. Billetsalg til Lady Gaga. Roskilde lige inden de vælter hegnet (har jeg ladet mig fortælle, siden jeg aldrig har været der). We’re talking a lot of people. Som alle sammen vælter ind af de samme to glasdøre, det sekund de låser op. Og op af den forholdsvis smalle trappe.
Forleden kom jeg dog lidt for sent (først kl 9:01 – alle var indendøre da), og endte bag en meget ældre herre, der på trods af hans størrelse fyldte enormt meget (skulle jo løbe op og have den plads dér). Jeg undrede mig over, hvad sådan en ældre herre lavede der, da han tydeligvis ikke var bibliotikar (ret sikker på, at han er for gammel, og derudover havde han ingen uniform på. Hvilken uniform det skulle være, ved jeg ikke, men… nå!).
Her ser vi så mig i hvad der skal forestille gadedrengehop (…) på vej til biblioteket. Min rygsæk er langt fra ligeså smart, som den jeg er iført på tegningen.. Og den ældre herre på den anden side af stregen.
 
Jeg kommer endelig forbi ham og op til min plads ved siden af L. Senere på dagen går jeg forbi computerområdet, og ser igen den ældre herre. Nu ved computer. Og så husker jeg ham fra sidste eksamensperiode….
 
Jeg havde nemlig sat mig ved siden af selvsamme ældre herre en dag, hvor jeg skulle udskrive nogle papirer, og imens jeg venter på at computeren logger på (traditionen tro har biblioteket kun computere, der fungerer i sneglefart), vandrer mit blik. Til naboens skærm. Og stiller skarpt på uklædte, unge drenge. Og piger. Og storbarmede kvinder. Og kønsdele i store formater. Selvsagt rødmer jeg som langt ind i helvede. På trods af at det intet har med mig at gøre. Er det sært, at jeg simpelthen ikke tror mine egne øjne? Kan da ikke forestille mig, at en ældre herre som denne, ville vandre helt op til et universitetsbibliotek for at se på porno (altså, klam porno) (altså. VIRKELIG)? Men jo. For han kommer der hver dag. Disse dage har han sågar bevæget sig ind på sexchats.
Gad vide hvordan han præsenterer sig selv?
Her ser vi mig, der forsøger at komme forbi en usandsynligt slingrende herre // Og her går det op for mig, hvem herren er, idet jeg ser på hans skærm. (Og har tilsyneladende mistet alt håret af skræk?)
Glæder mig i øvrigt til at se, hvem der lander på bloggen nu med den samling nøgleord, jeg har lavet… Hm.