Tag-arkiv: tegning

Om Vores Vejr og hysteri

Der er få (mange) ting der kan få mig op i det røde felt. Én af dem er DR’s Vores Vejr der med ny strategi for både udvidet indhold og overstadige og ungdommelige værter kradser sig ind under min hud som en kødædende orm.
Deres entusiasme er for det første enorm og unaturlig. Der er jo ingen der synes vejr er så fedt.
Og så virker det som om at med de yngre værter også har ændret på deres formidlingsstrategi.
Vejret fortælles nu til savlende småbørn.
Jeg forstår HELLER ikke hvad der var galt med den gamle korte vejrudsigt.
Nu skal vi “bagom vejret” med eksperter og live-reportager.
Der i øvrigt igen fortæller os ting, vi i virkeligheden ikke gider at vide. Eller om ting der endnu ikke er sket.
ARHMEN COME ON!
/rant over

Konkurrence vol. 2!

De damer og de herrer. I anledning af alt muligt godt og i virkeligheden ingenting afholder Den Lille Sorte atter konkurrence!
Det kunne være dig!
 

Konkurrencen:

Forleden i bussen blev jeg inspireret af nogle tilfældige fremmedes venlighed overfor nogle andre tilfældige fremmede – og så tænkte jeg; det er der i grunden for lidt af. Så:
For at deltage skal du gøre nogen glad og skrive om det i en kommentar. Altså, du kan give et kompliment, hjælpe en tilfældig fremmed, eller noget helt andet. Bare spred noget uventet glæde og fortæl mig om det i en kommentar på dette indlæg.
Dokumentation er ikke et krav, men heller ikke af vejen.
Et eksempel på hvad du kunne gøre.
 
Der er ikke noget der giver ekstra point (udover den inkluderede gode karma), men man må som altid rigtig gerne dele bloggen med nogen man holder af og liiiiike facebooksiden :)
Konkurrencen slutter tirsdag d. 25. kl. 15, hvorefter jeg trækker en vinder, som så kan meddele hvilken tegning fra arkivet han/hun ønsker på sin t-shirt!
Jeg glæder mig til at læse om jeres venlighed!**Konkurrencen er slut**

Anstrengt

Efter 2 år med de billigste briller jeg dengang kunne finde (inkl. automatisk forvandling af blankt stel til mat og glas der var lige ved at poppe ud af stellet), har jeg endelig med hjælp fået nye PÆNE briller.
Første dag ville glæden ingen ende tage.
Men eftersom styrken er anderledes skal mine øjne liiige vænne sig til dem – og det er faktisk lidt svært, når alt arbejde pt. går via computer.
Man bliver sådan lidt Hans-Henrik-små-træt i øjnene og hovedet.
Og det bliver efter et par dage ret svært at fokusere.
De sidste to dage har føltes som forstadiet til øjeneksplosion. Bare uden klimaks.
Jeg ser frem til en weekend med mindre skærm (forhåbentlig).
Men stadig – YAY, nye briller!

I skovens dybe, stille ro

Jeg kan stadig godt lide at gå tur i skoven.
Jeg synes bare, at det er så usandsynligt irriterende at blive forstyrret af prust og nær-sammenstød med løbere konstance.
Alt jeg ønsker mig er at kunne sidde og nyde en stille, kontemplerende stund og lyden af vandet.
Men det får man fanme aldrig lov til i Risskov.
Så er de sgu også selv ude om det.