Når man ikke er rigtig dansker

Der er ingen tvivl om at det danske folk har et helt særligt forhold til at cykle. At cykle er lige så naturligt som at gå eller spise (en) hotdogs. Men sådan har jeg det ikke. Jeg har haft et anstrengt forhold til cykler det meste af mit liv. Jeg havde jævnligt mareridt om ikke at kunne holde balancen på en cykel, da jeg var yngre. Men samtidig elskede jeg at cykle (ligeud på komplet utrafikerede veje). Men det er en uheldig konstellation, når man bor i Danmark.

cykelfobi

cykelfobi2

Så for det meste smiler jeg bare og siger tak.

But why

Hvorfor er det, at når man er frisk-badet, pængjort og i et charmerende humør, møder man aldrig folk man kender..
Men derimod, når man er ude uden krigsmaling, af tvivlsom renlighed og lige så godt kunne have “Jeg kan ikke lide mennesker” skrevet i panden, så møder man folk i hobetal?